I de tidligste sportsbegivenheder var vinderens præmie en "laurbærkrans" vævet af oliven- eller kassiagrene.Ved de første olympiske lege i 1896 modtog vinderne sådanne "laurbær" som præmier, og dette fortsatte indtil 1907.
Siden 1907 holdt Den Internationale Olympiske Komité sin eksekutivkomité i Haag, Holland, og tog formelt en beslutning om at uddele guld, sølv og bronzemedaljertil de olympiske vindere.
Fra de 8. Olympiske Lege i Paris i 1924 traf Den Internationale Olympiske Komité yderligere en ny beslutning om atuddele medaljer.
Af afgørelsen fremgår det, at OL-vindere også vil blive tildelt et prisbevis, når de uddeler deresmedaljer.Første-, anden- og tredjepræmiemedaljer må ikke være mindre end 60 mm i diameter og 3 mm i tykkelse.
Guld og sølvmedaljerer lavet af sølv, og sølvindholdet må ikke være mindre end 92,5%.Guldets overflademedaljebør også være forgyldt, ikke mindre end 6 gram rent guld.
Disse nye regler blev implementeret ved de niende Olympiske Lege i Amsterdam i 1928 og anvendes stadig i dag.
Indlægstid: 19. august 2022